Nordea-fonden har netop offentliggjort, at de har åbnet to nye puljer, som giver rigtig gode muligheder for at genstarte fællesskabet i netop jeres forening.
Hvis I som forening går og drømmer om at skabe et mindre motionsløb fx løb, rul, svøm eller cykling, har I nu chancen for at søge Nordea-fondens nye løbspulje for op til 10.000 kr. Alle lokale idrætsforeninger kan søge, og puljen er åben indtil sidste krone er uddelt.
Her bor vi-puljen har til formål at booste de små fællesskaber i byer med 200-5.000 indbyggere. Denne pulje giver foreninger og organisationer mulighed for at vise, at det gode liv i lokalsamfundet er attraktivt. Der kan søges op til 1 mio. kr. inkl. moms med mulighed for at søge om medfinansiering til større projekter. Ansøgningsfristen er d. 23. september 2021.