Vedtægter

  Foreningens navn og hjemsted.
   
  Foreningens navn er Kolding Idræt(KI). Foreningens hjemsted er Kolding Kommune.
 
  §2 Foreningens formål.
   
  Kolding Idræt er idrættens demokratiske stemme i Kolding.
KI samler og koordinerer idrættens interesser på tværs af idrætsgrene og interesser i Kolding Kommune.
KI bidrager aktivt til sammen med Kolding Kommune samt andre aktører at understøtte udviklingen af idrættens organisationer og faciliteter i kommunen.
 
  §3 Medlemmer.
   
  1. Et hvert idrætsfællesskab, som er hjemmehørende i Kolding Kommune, og som opfylder betingelserne for at være medlem af DIF, DGI og DFIF, kan optages som medlemmer. Anmodning om optagelse rettes til bestyrelsen for foreningen og skal være bilagt: – En kontaktperson.
Bestyrelsen bestemmer i hvert tilfælde, hvorvidt anmodningen om optagelse kan imødekommes eller nægtes. I dette sidste tilfælde kan et afvist idrætsfællesskab bringe deres ønske videre til KIs repræsentantskabsmøde i form af skriftlig begrundet ansøgning som KIs repræsentantskab skal afgøre med simpelt flertal.

 

2. Udmeldelse skal ske skriftligt til KIs formand

 
  §4 Repræsentantskabet.
   
 

Repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed.
Adgang til repræsentantskabsmødet har alle medlemsforeninger med følgende antal deltagere i henhold til indberetnings til Det fælles Foreningsregister.

Indtil 99 aktivitetsmedlemmer – 2 repræsentanter/stemmer
100 – 499 aktivitetsmedlemmer – 3 repræsentanter/stemmer
500 – 999 aktivitetsmedlemmer – 4 repræsentanter/stemmer
Flere end 1000 aktivitetsmedlemmer – 5 repræsentanter/stemmer
Idrætsrådets bestyrelsesmedlemmer har hver 1 stemme.

 
  §5 Ordinært repræsentantskabsmøde.
   
  Det ordinære repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden udgangen af september. Mødet skal indkaldes skriftligt med mindst 3 ugers varsel bilagt dagsordenen, der mindst skal indeholde følgende punkter:

 

1. Valg af dirigent og referent
2. Bestyrelsens beretning
3. Regnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelse og to suppleanter
a) formand
b) øvrige medlemmer
c) to suppleanter
7. Valg af kritisk revisor og kritisk revisorsuppleant
8. Eventuelt 

Forslag der ønskes sat til afstemning på et repræsentantskabsmøde, skal være formanden i hænde

senest 14 dage før mødets afholdelse. Bestyrelsen lægger det på hjemmesiden, sammen med den

endelige dagsorden, senest 7 dage før mødet.

Der foretages skriftlig afstemning, såfremt en medlemsforening eller bestyrelsen ønsker det.

 

 §6 Vedtægtsændringer.   

Ændring af vedtægterne kan ske på ethvert repræsentantskabsmøde, når mindst to tredjedele af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås ikke det nødvendige antal stemmer kan forslaget genfremsættes på
førstkommende repræsentantskabsmøde.

    

  §7 Ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
   
  Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes, når bestyrelsen beslutter det, eller når mindst seks medlemsforeninger indsender skriftlig motiveret begæring herom til bestyrelsen.
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes senest seks uger efter modtagelse af begæring om afholdelse. Der indkaldes med tre ugers varsel.
 
  §8 Bestyrelsen.
   
  Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer rådet i alle forhold.
Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.
Bestyrelsen kan ansætte lønnet sekretariatsassistance.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer.
Formanden vælges for to år ad gangen med valg i lige år.
De øvrige 6 bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen, således at tre bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år, og tre bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med kasserer, næstformand og sekretær.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst fire af medlemmerne, herunder formanden eller næstformanden, er til stede. Der føres en protokol over bestyrelsens forhandlinger.
De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter Idrætsrådet i henhold til vedtægterne.
 
  §8 Regnskab.
   
  Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Årsrapporten forelægges det ordinære repræsentantskabsmøde til godkendelse og skal være forsynet med kritisk revisors påtegning og underskrift. Årsrapport lægges på hjemmesiden 7 dage før mødet.
 
  §9 Revision.
   
  På det ordinære repræsentantskabsmøde vælges for et år ad gangen en kritisk revisor og en kritisk revisor suppleant. Den kritiske revisor skal hvert år gennemgå årsrapporten og påse at beholdningerne er til stede.
Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og årsrapporten forsynes med påtegning. Kritisk revisor har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.
 
  §10 Tegning og hæftelse.
   
  Foreningen tegnes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Ved økonomiske dispositioner, der samlet overstiger kr. 50.000, kræves underskrift af formand og næstformand i forening.
Der påhviler ikke medlemsforeningerne eller disses medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtigelser, som påhviler Kolding Idræt.
 
   
   
   
    §12 Udmeldelse.
    Udmeldelse skal ske skriftligt til KIs formand.
  §13 Kontingent.
   
  Kontingentet fastsættes af repræsentantskabet.

 

Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen.

 
  §14 Udelukkelse og eksklusion.
   
  Bestyrelsen kan indstille medlemsforeninger, der ved egen eller sine repræsentanters handling eller undladelse skader Idrætsrådet eller ikke lever op til medlemsforpligtelserne, til eksklusion.
Repræsentantskabet afgør spørgsmål om eksklusion på førstkommende repræsentantskabsmøde.
Et repræsentantskabs beslutning om eksklusion kræver samme majoritet som ved ændring af vedtægten.
Er kontingent trods påkrav i anbefalet brev ikke indbetalt senest en måned efter forfaldstid, udelukkes medlemsforeningen automatisk, og kan kun genoptages mod betaling af gælden.

   §15 Hæftelse.

 For foreningens forpligtigelse hæfter alene KIR som forening.

 
  §16 Opløsning.
   
  Bestemmelser om Idrætsrådets opløsning kan kun tages på et i dette øjemed indkaldt repræsentantskabsmøde, og reglerne for vedtægtsændringer gælder vedrørende beslutninger om opløsning.
På repræsentantskabsmødet træffes i givet fald bestemmelser om Idrætsrådets aktiver, der kun kan overføres til organisationer i Kolding Kommune med samme formål som Kolding Idræt eller til en juridisk enhed til fremme af idrætslige formål i øvrigt.
 
  Godkendt af repræsentantskabet 15. september 2021.
   
 
Claus Warming Jørgen Roed Henrik Lindholm       
Formand Næstformand Kasserer                     
       
Dennis Jespersen
Bestyrelse
Bjarne Stolten Thomsen 
Bestyrelse
Hans Peder Kromann Larsen 
Bestyrelse

 
Paul Frandsen
Dirigent
 

Tanya Buchreitz Løwenstein
Bestyrelse